Investering i aktier for begyndere: Dén guide jeg selv manglede for 10 år siden

Investering i Aktier for begyndere

Introduktion

Lad os skrue tiden 10 år tilbage. På det tidspunkt vidste jeg ikke selv meget om aktier. Jeg ledte efter nyttig viden online, gik til min bankrådgiver og spurgte venner og familie, som gav udtryk for, at de havde forstand på aktier.

På det tidspunkt vidste jeg ikke, at de mange svar og gode råd, som jeg fik, ofte var forkerte. Jeg vidste ikke, at de informationer, som jeg blev præsenteret for, var baseret på misforståelser, for stor tiltro til egne evner, gæt og spekulationer.

I dag, 10 år senere, har jeg taget en akademisk uddannelse og fået indgående kendskab til finansiel teori og research. Samtidig har jeg erfaring som professionel investor – både som aktieanalytiker og indenfor arbejdet med at sammensætte investeringsporteføljer tilpasset den enkelte investors risikoprofil.

Dette indlæg skriver jeg til mig selv for 10 år siden. Her vil jeg forsøge at samle det vigtigste af den viden, som jeg har tilegnet mig og formulere det i et sprog, som jeg forhåbentlig selv ville have forstået for 10 år siden. Et sprog som den gennemsnitlige aktiebegynder vil kunne forstå og aktivt bruge i sin egen investeringsstrategi.

Indholdsfortegnelse

Investering i aktier for begyndere

Denne guide er til dig som har ingen eller næsten ingen erfaring med investering i aktier (selvom mange erfarne investorer også kunne drage stor fordel af indholdet).

Du er en såkaldt ”aktiebegynder”.

Det kan være, at du har venner, som diskuterer aktiemuligheder og at du gerne vil kunne snakke med.

Det kan også være, at du blot er træt af 0% i rente på din opsparing i banken og gerne vil have lidt mere ud af dine penge.

Uanset hvad baggrunden for din søgning på ”aktier for begyndere” er, er du havnet det rigtige sted. For i dette blogindlæg vil jeg give dig netop dén introduktion til aktieinvestering, som jeg selv ville ønske, jeg havde fået, da jeg var nybegynder.

En introduktion, der ikke lover hurtige gevinster og prøver at sælge dig diverse kurser til daytrading.

En introduktion til aktier for begyndere, der tager udgangspunkt i en professionel investeringstilgang med baggrund i research og finansiel teori.

En introduktion, der fortæller sandheden om investering i aktier.

Leder du blot efter det bedste og billigste sted at handle med aktier? Så spring direkte til vores overblik over handelsplatforme lige her.

Investering i aktier er det modsatte af ”hurtige penge”

Er du blevet interesseret i aktieinvestering, fordi du har brug for ”hurtige penge”?

Så må jeg desværre skuffe dig. Aktieinvestering er nemlig det komplet modsatte af hurtige gevinster. Skal du have størst succes med investering i aktier er tiden din bedste ven. Des længere tidshorisont du har for dine investeringer, des højere afkast kan du forvente.

Det skyldes som udgangspunkt to ting.

  1. Renters rente effekten
  2. Sammenhængen mellem risiko og tidshorisont

Nedenfor vil jeg gennemgå disse to helt centrale koncepter indenfor investering og forklare deres vigtighed for at du kan få mest muligt ud af dine aktieinvesteringer.

Renters rente effekten

Renters rente effekten blev af den berømte forsker og nobelprismodtager, Albert Einstein, beskrevet som ”verdens ottende vidunder”.

Det er der en god grund til.

Renters rente er nemlig det koncept, der sikrer, at en formue, som er investeret, vokser eksponentielt og ikke lineært.

Lad os tage et eksempel.

Investerer du 1.000 kr. og forventer 9% i afkast på dine aktier, vil din formue efter ét år have en værdi på 1.090 kr.

Hvis formuen skulle vokse lineært, ville du i år 2 forvente, at din formue når en værdi på 1.180 kr. (1.000 + 90*2).

Men i år 2 forventer du jo også at få 9% i afkast på de 90 kr. som du tjente i år 1.

Af den grund vil din formue i slutningen af år 2 ikke kun have en værdi på 1.180 kr., men som følge af renters rente effekten have en værdi på 1.188,1 kr.

Du har således tjent 8,1 kr. i år 2 udelukkende som forrentning af dét afkast, som du allerede havde optjent i år 1.

1.188,1 kr. lyder måske ikke som meget mere end 1.180 kr., men forlænges tidshorisonten, bliver effekten helt ekstrem. Nu vil vi gennemgå et eksempel, hvor vi har tilføjet lidt flere år til beregningen.

Eksempel: Tidshorisont på 30 år

Lad os forestille os, at du investerer 1.000 kr. i år 0 med et forventet årligt udbytte på 9%. Hvis vi ikke geninvesterer vores udbytte hvert år, vil vi ikke drage nytte af renters rente og vores formue vil efter 30 år være blevet til 1.000 + 30*(1.000*9%)= 3.700 kr.

Lad os nu forestille os, at vi geninvesterer det årlige udbytte på 9% og således udnytter effekten af renters rente. Vi kan nu i stedet forvente, at vores formue har nået en værdi på 1.000 * 1,09^30 = 13.267 kr.

Den isolerede effekt fra renters rente overstiger således markant afkastet på vores oprindelige investering på 1.000 kr.

I dette scenarie er den isolerede effekt fra renters rente således 13.267 – 3.700 = 9.567 kr.

Vil du selv prøve at opstille forskellige opsparingsscenarier og se hvor meget renters rente effekten betyder? Så prøv vores investeringsberegner her.

Vi har nu slået vigtigheden af renters rente i investering fast og vi kan se, at effekten bliver mere og mere markant, des længere tidshorisont vi har. Lad os nu gå videre til det andet element af, hvorfor tiden er din bedste ven i investering.

Risiko og tidshorisont

Når du undersøger anbefalingerne på investeringsforeninger, som beskæftiger sig med investering i aktier, vil der ofte stå, at papiret kun er egnet for investorer med en tidshorisont over 5 år.

Det er der en god grund til.

Forestil dig, at du var gået ind i aktiemarkedet i september 2007.

Her toppede det amerikanske aktiemarked S&P 500 inden et af de største aktiekrak i moderne historie. Et krak på finansmarkederne som du sikkert har hørt omtalt som finanskrisen.

Herefter skulle du som aktionær vente helt til marts 2013 for, at dine aktier ramte samme kursniveau, som du havde købt til. Og i mellemtiden havde værdien af dine aktier taget et dyk på mere end 50%.

Selv hvis du havde fulgt investeringsforeningernes anbefalinger om en tidshorisont på 5 år, ville du altså have tabt penge, hvis du havde været så uheldig at købe aktier lige præcis, da markederne toppede i september 2007.

Lad os antage, at din tidshorisont i stedet var mere end 20 år. I det tilfælde ville du fortsat have din investering fra 2007 i dag.

Selvom du ikke har fået noget afkast på dine investeringer i de første 5 år og 6 måneder, ville dit gennemsnitlige årlige afkast 13 år senere i september 2019 alligevel have været 5,6%.

Hvilken konklusion kan vi drage heraf?

Des længere din tidshorisont er, des mindre betydning vil udsving på kort sigt have for dine investeringer.

Havde du købt på toppen, inden et af de værste finansielle krak i historien, vil det stadig kun have moderat indflydelse på dit samlede afkast efter – i vores eksempel – 13 år.

Det betyder også, at du ved en lang tidshorisont kan påtage dig en højere risiko end ved en kort tidshorisont.

Dette gør dit pensionsselskab f.eks. helt automatisk. I takt med, at du nærmer dig pensionsalderen vil pensionsselskabet gradvist reducere risikoen i din pensionsopsparing. Når du er ung, bliver der således taget en højere risiko, end når du er gammel.

En reduktion af risikoen foretages helt konkret ved at reducere andelen af aktier (høj risiko) i porteføljen og forøge andelen af obligationer (lav risiko) i porteføljen.

Afkast og risiko hænger sammen.

Obligationer giver et lavere afkast end aktier, fordi de har en lavere risiko.

Det har den konsekvens, at når din portefølje får en lavere risiko, vil du også kunne forvente et lavere afkast.

En lang tidshorisont giver dig således mulighed for at tage en højere risiko (fordi de kortsigtede udsving er mindre vigtige). Og en højere risiko giver dig et højere forventet afkast og i sidste ende størst mulig værditilvækst til din formue.

Investér tidligt i aktier og få det maksimale ud af dine investeringer

Ved at investere tidligt med en lang tidshorisont drager du størst mulig fordel af renters rente effekten. Samtidig kan du påtage dig en højere risiko end kortsigtede investorer og således forvente et højere afkast.

Lad os forestille os, at vi gerne vil spare nogle penge op i frie midler til vores pension. Et supplement til vores pensionsopsparing som vi selv har fri råderet over og kan bruge som vi har lyst.

Vi ved endnu ikke præcis hvilke pensionsaldre, som personer, der lige nu er i 20’erne og 30’erne, kan forvente. I dette scenarie antager vi, at vi gerne vil på pension som 70-årig.

Eksempel 1: Investér 5.000 kr. pr. måned fra du er 25-30 år gammel

Tager du en videregående uddannelse er det meget sandsynligt, at du får dit første fuldtidsjob omkring de 25 år. På dette tidspunkt går du fra at modtage SU til at modtage en fuldtidsløn. Samtidig er der stadig 6-7 år til du skal have dit første barn (baseret på alderen på de gennemsnitlige førstegangsforældre). Det er således et af de tidspunkter i livet, hvor du vil have flest penge, da dine forbrugsvaner stadig vil være tilpasset SU’en (vel at mærke, hvis du ikke ændrer dem for hurtigt) og du endnu ikke har udgifter til børn.

Perioden fra man er 25 år til 30 år, er således ideel til at få skabt en opsparing og drage størst mulig fordel af at investere tidligt.

Ved brug af vores investeringsberegner og historiske forudsætninger kan vi se, at en investering på 5.000 kr. pr måned i perioden 25-30 år som 70-årig vil være blevet til 12.138.148 kr. Altså mere end 12 mio. kr.!

Eksempel 2: Investér 5.000 kr. pr. måned fra du er 50-55 år gammel

Når du runder 50 år, vil dine børn sandsynligvis være flyttet hjemmefra. Det giver ofte lidt mere luft i økonomien. Samtidig har du fået opbygget en del anciennitet på jobbet og dette afspejles selvfølgelig i en god månedsløn. Du er således i en god position til at lægge lidt ekstra til side hver måned, til når du skal på pension om ca. 20 år.

Ved brug af vores investeringsberegner kan vi se, at en investering på 5.000 kr. pr. måned i perioden 50-55 år som 70-årig vil være blevet til 1.347.661 kr.

Hvis du investerer tidligt i livet, kan du som 70-årig ende ud med 12,1 mio. kr. Hvis du venter til senere i livet, må du nøjes med 1,3 mio. kr.

Der gøres opmærksom på, at ovenstående eksempler er simplificerede og ikke tager højde for inflation og skat, hvilket vil gøre effekten mindre signifikant.

Investér hellere i dag end i morgen

Den gennemsnitlige førstegangsinvestor i Danmark er 50 år gammel. Som du kan se i eksemplerne ovenfor, betyder det desværre, at de færreste udnytter det fulde potentiale af at investere tidligt.

Her på moneytalk har vi et mål om at få bragt det gennemsnit ned sammen med vores brugere.

Husk dog på: Det er aldrig for sent at gå i gang med at investere.

Hver eneste dag der går, hvor du ikke har investeret dine penge, giver du afkald på dét afkast, som du kunne have fået.

Af den grund: Investér hellere i dag end i morgen.

Sådan investerer du som de professionelle (eller bedre 😊)

Nu har vi slået fast, at du bør investere tidligt for at drage størst mulig fordel af renters rente og sammenhængen mellem risiko og tidshorisont.

Men hvordan bør du helt konkret komme i gang med dine aktieinvesteringer?

Du har helt sikkert nogle forestillinger om, hvordan du selv har lyst til at investere i aktier. Det kan være, at du har set dig varm på store globale virksomheder som Tesla, Amazon og Apple eller gamle danske virksomheder som Danske Bank, Novo Nordisk eller Vestas.

Vi kunne sagtens nøjes med at forklare præcis, hvordan du køber disse virksomheder.

Men før du kaster dig ud i at købe aktier, som du selv tror er gode investeringer eller følge diverse anbefalinger fra banken eller selvudnævnte investeringseksperter, har jeg lidt research, som jeg gerne vil præsentere for dig.

Research som alle personer med en akademisk finansiel uddannelse kender til, men ofte ”glemmer” at formidle til privatinvestorer.

Research der med sikkerhed vil få dig til at ændre opfattelse af konceptet investering og give dig et unikt forspring sammenlignet med 98% af danske privatinvestorer.

Hvor let er det egentlig at tjene penge på aktier?

Aktiemarkedet er historisk steget med gennemsnitligt 9,19% om året.

Dvs. at hvis du blot investerer i det samlede aktiemarked (hvordan dette gøres kommer vi til senere), vil du helt naturligt kunne forvente et gennemsnitligt positivt afkast på lang sigt. Aktier har gode år og dårlige år, men er din tidshorisont lang nok, vil du med stor sandsynlighed altid tjene penge på aktier i det lange løb. Som tidligere nævnt ville du, selv hvis du havde købt på toppen inden finanskrisen, have tjent penge efter 5 år og 6 måneder. Ved en lang tidshorisont bliver de kortsigtede udsving ligegyldige og du kan således acceptere en højere risiko.

Hvad er de professionelle investorers opgave?

Professionelle investorer har til opgave at give deres kunder et højere afkast end markedet. Ellers kan deres kunder jo bare købe en investeringsforening, som følger markedet uden at betale det gebyr, som de professionelle investorer tager for at forvalte kundernes penge.

Med andre ord: Slår en professionel investor ikke markedet på lang sigt er kunderne bedre stillet ved at sammensætte en portefølje som blot følger markedet.

Hvordan klarer de professionelle investorer så deres job?

Det bliver der set nærmere på i en lang række af studier og resultatet heraf er ikke sjovt for de mange aktieanalytikere og formueforvaltere, der bruger mange timer hver eneste dag på deres arbejde.

9 ud af 10 professionelle investorer slår ikke markedet.

Ja, du læste rigtigt. En stor undersøgelse foretaget af SPIVA viser, at 87,76% af investeringsforeninger, som investerer i aktier, underperformede deres målsætning over en periode på 15 år. Det kunne tilmed ses, at des længere tidshorisont der blev målt over, des færre investorer var i stand til at levere det samme afkast som markedet.

Andre undersøgelser viser, at effekten er endnu mere ekstrem. Create Research kunne med sit studie omtalt i Financial Times vise, at kun 1% af aktiefonde var i stand til at slå markedet i perioden 2006 til 2016.

Professionelle investorer har typisk mange års erfaring og uddannelse i bagagen. Det står således lysende klart, at hvis disse kloge personer ikke kan slå markedet, så kan private investorer med investering som hobby bestemt heller ikke.

I et studie fra CBS med professor i økonomi, Jesper Rangvid, i spidsen, undersøges det, hvordan privatinvestorer klarer sig på aktiemarkedet. Her kunne det ses, at privatinvestorer i gennemsnit underperformer markedet med mindst 3,1%-point pr. år.

Omkostninger dræber dit afkast

I samme studie, foretaget af Jesper Rangvid, kunne det ydermere ses, at de 20% af privatinvestorer, som handler mest, underperformer markedet med hele 10%-point årligt! Der er således stærk sammenhæng mellem handelsaktivitet og underperformance, fordi øget handel fører til højere handelsomkostninger. Det tyder på, at det ikke er muligt at skabe et merafkast som vejer op for de forøgede handelsomkostninger, der er forbundet hermed.

Privatinvestorer (og professionelle) har således ikke kun problemer, når det kommer til udvælgelsen af aktier som slår markedet. Øget handelsaktivitet er en dræber for dit afkast og du bør således holde dig til at handle mindst muligt for at opnå det bedste afkast på din portefølje.

Hvorfor kan de færreste skabe merafkast på aktiemarkedet?

Nu har vi slået fast, at hverken professionelle- eller private investorer systematisk kan skabe merafkast på aktiemarkedet.

Men hvordan kan det være?

For at forklare dette skal vi se nærmere på, hvad en aktie helt præcist er og hvordan priserne på aktier afgøres på aktiemarkedet.

Hvad afgør prisen på en aktie?

Når du køber en aktie, køber du en andel af en virksomhed. Aktien gør dig til ejer af virksomheden, hvilket giver dig ret til at få del i det udbytte, som virksomheden udbetaler til sine aktionærer.

Prisen på en aktie afgøres først og fremmest af, hvor meget investorerne forventer at modtage i udbytte i al fremtid.

Eftersom en krone i dag er mere værd end en krone om 5 år betyder det også, at dét udbytte, som forventes udbetalt fra virksomheden om 5 år, bliver tillagt mindre værdi end dét udbytte, som udbetales næste år.

Selvom virksomheder ofte har nogle ret klare forventninger til sine præstationer, er det langt fra sikkert, at disse forventninger bliver opfyldt. Aktieprisen afgøres således ikke kun af forventningerne til virksomhedens fremtidige indtjening, men også af, hvor stor sandsynlighed der er for, at disse forventninger bliver en realitet.

Slutteligt er aktier jo ikke det eneste aktiv, hvor du har mulighed for at investere dine penge. Der findes også obligationer, ejendomme, vindmøller og en lang række af andre investeringsobjekter. Prisen på aktier afhænger slutteligt også af, hvor attraktive andre investeringsobjekter er.

Vil du læse mere om, hvordan prisen på en aktie helt præcis afgøres? Så læs vores artikel om emnet her.

Den efficiente markedshypotese

Ifølge den efficiente markedshypotese (som er bredt anerkendt af professorer i finansiering verden over) er det eneste, som kan ændre prisen på en aktie, ændringer i forventningerne til virksomhedens fremtidige indtjening og risikoen forbundet hermed. De fleste af disse forventninger vil være offentligt tilgængelige. Det kan f.eks. være:

  • En udmelding fra virksomheden om tabet af en stor ordre.
  • Indførslen af en ny afgift fra statslig side, der kommer til at reducere efterspørgslen på virksomhedens produkter.
  • Offentliggørelsen af en rentestigning fra centralbanken, der gør virksomhedens lån dyrere og således reducerer indtjeningen.

Alle forhold som kan forårsage ændringer i forventningerne til virksomhedens indtjening vil have indflydelse på aktieprisen med det samme. Det er således ikke muligt at handle på nyheder. Alle nyheder er allerede indregnet i kursen på præcis det tidspunkt, hvor de kommer til offentlighedens kendskab.

Har du kendskab til kursfølsomme informationer, som endnu ikke er offentliggjorte, kategoriseres disse som insider-informationer og er ulovlige at udnytte til at tjene penge på aktiemarkedet.

Med andre ord er der ”no such thing as a free lunch” på aktiemarkederne og det er ikke muligt at skabe merafkast uden at løbe en tilsvarende højere risiko.

Den efficiente markedshypotese er anerkendt indenfor den akademiske verden og bliver i høj grad også understøttet af empiriske studier, eftersom 9/10 professionelle investorer ikke kan slå markedet.

Men 1/10 slår jo markedet?

Alle professionelle investorer må have en tro på, at de selv kan slå markedet – ellers ville deres job jo være ligegyldigt. Med andre ord – hvis de på forhånd ikke forventede, at de kunne slå markedet, ville de allerede vide, at de ikke kunne skabe merværdi for deres kunder.

Research viser, at 9/10 ikke kan slå markedet og det er således et klart flertal af de professionelle investorer, som simpelthen ikke kan leve op til de forventninger, som de har til sig selv.

Men der er jo 1/10 som rent faktisk har formået at slå markedet på lang sigt. I den akademiske verden gælder den efficiente markedshypotese og her vil forklaringen være, at de har slået markedet af én af følgende to årsager.

  1. Held
  2. Brug af insider-informationer (som vel at mærke er ulovligt)

Selvom professorer på universiteter i hele verden anerkender den efficiente markedshypotese som værende gældende, er det dog ikke nødvendigvis hele sandheden.

Jeg tror selv på, at der er nogle få investorer, som rent faktisk formår at slå markedet som følge af dygtighed og det er også den generelle opfattelse blandt professionelle investorer. Hvorvidt det er muligt at finde netop dé investorer, som er dygtige nok til at slå markedet, har jeg dog mine tvivl om. Derudover vil det tilmed kræve et enormt analysearbejde og en særdeles lang performance-historik at vurdere, hvorvidt der er tale om en professionel investor, der kan slå markedet eller blot en heldig investor. Et analysearbejde, der ikke kan udføres af private investorer, der hverken har tiden eller kompetencerne til at udføre dette arbejde. Og husk – selv en gennemarbejdet analyse stiller stadig ikke nogen garantier for fremtidigt afkast.

Selv hvis man (mod forventning) finder en rigtig dygtig professionel investor, som kan outperforme markedet, skal du ikke forvente at få f.eks. 20% eller 15% i afkast på et år. Afkast og risiko hænger stadig sammen og de bedste investorer formår sandsynligvis kun at outperforme markedet med få procentpoint pr. år. Slutteligt vil netop disse investorer også kende til sin værdi og således tage særligt høje omkostninger for deres indsats. Omkostninger der måske – i sidste ende – alligevel vil efterlade deres kunder med et nettoafkast omkring markedsafkastet.

Af den grund er der kun ét rationelt svar på, hvordan man bør investere sine penge: Passiv investering.

Sagt på en anden måde: Lad være med at forsøge at slå markedet, men følg i stedet markedet og lad tiden arbejde for dig.

Hvordan kommer jeg i gang med passiv investering?

Passiv investering betyder i virkeligheden, at du investerer i hele aktiemarkedet, fremfor enkelte virksomheder.

Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med investering tidligere, tænker du måske, at det betyder, at du skal ud og købe mere end 500 forskellige aktier. Det er dog ikke tilfældet 😊

Du kan nemlig investere i aktiemarkedet gennem investeringsforeninger. I nogle sammenhænge omtales disse også som ETF’er, der står for ”exchange traded funds”. På dansk: ”børshandlede fonde”.

Du kan købe ETF’er, som følger forskellige aktiemarkeder og sektorer. For at få mest muligt ud af sine investeringer, er det vigtigt at sprede sin risiko så meget som muligt. Dette koncept er også kendt som diversificering. Hvert år giver den gennemsnitlige privatinvestor afkald på 3,1%-point i afkast – udelukkende, fordi de ikke har spredt deres risiko.

Følgende indlæg har vi skrevet til dig som skal i gang med passiv investering for første gang. Her får du et unikt indblik i, hvordan man sammensætter en markedsportefølje til lave omkostninger ved brug af ETF’er. Samtidig kan du se min personlige portefølje som jeg har sammensat med henblik på at supplere min pension.

Sådan håndterer du tab på aktier

Det er svært at håndtere tab. På aktiemarkedet vil der altid være udsving i begge retninger på kort sigt, som det ikke er muligt at forudsige. Hver eneste gang du får lyst til at trykke på salgsknappen, fordi der er røde tal på skærmen, skal du huske på, at du er langsigtet og at aktiemarkedet altid er steget på lang sigt.

For mange personer er det rent faktisk en fordel, hvis man afinstallerer investeringsappen fra mobilen, så man ikke konstant holder øje med udviklingen. At du holder øje med udviklingen, ændrer intet ved investeringernes performance – det eneste som ændres, er dit eget humør 😊 Og desværre har man en tendens til at bliver mere frustreret, når det går dårligt end man er glad, når det går godt.

Skat på aktier

Har du valgt én af de investeringsløsninger som vi omtaler i vores indlæg om passiv investering indberettes alle dine gevinster og tab automatisk til Skat.

Har du oprettet en aktiesparekonto på Saxo Investor eller i din egen bank bliver dine gevinster lagerbeskattet med 17% pr. år.

Har du oprettet en konto på Nord Investments eller Nordnet og investeret i ETF’er bliver dine aktiegevinster realisationsbeskattet med 27% af de første 55.300 kr. og herefter 42%.

Med det afkast som kan forventes på en passiv investeringsportefølje, er aktiesparekontoen altid at foretrække på trods af, at afkastet er lagerbeskattet.

Skattesatsen på 17% mod 27%/42% opvejer således klart ulempen ved, at både realiserede- og urealiserede gevinster beskattes.

Du kan holde dig opdateret på Skats hjemmeside her.

Investér løbende

De fleste af vores brugere har som mål at opnå økonomisk frihed. Det betyder ikke nødvendigvis tidlig pension. Det betyder, at du ikke skal vælge et arbejde på grund af en høj løn, men fordi det rent faktisk er et sted, hvor du kan arbejde med dét, du drømmer om. Økonomisk frihed er, at penge ikke er en hindring for, at du kan udleve dine drømme.

Den letteste metode til at opnå økonomisk frihed er at investere løbende og drage størst mulig fordel af renters rente effekten. Med vores investeringsberegner kan du opstille scenarier og se, hvor meget du kan spare op ved at investere løbende gennem hele livet.

Eksempel: Investér 2.000 kr. pr. måned i 50 år

Ved brug af vores investeringsberegner kan vi se, at en investering på 2.000 kr. pr. måned i 50 år vil blive til 20.924.361 kr.

Hvis du starter med at investere som ung er det således intet problem af blive mangemillionær 😊

Beregningen er baseret på det historiske afkast for S&P 500 og tager ikke højde for inflation og skat.

Hvor meget regner du med at kunne investere hver måned?

Tjek hvor meget din formue kan vokse til med vores investeringsberegner her.

Hold dig til din researchbaserede investeringsstrategi

Husk på, hvorfor du har investeret. Du vil konstant møde støj på sociale medier, på kontoret og fra venner og familie i form af nye spændende og hypede aktier. Husk på, at det er et faktum, at professionelle investorer ikke kan skabe merafkast på aktiemarkedet. Det er således komplet usandsynligt, at dine venner og kolleger kan skabe merafkast. Hvis de er en gennemsnitlig dansk privatinvestor, underperformer de markedet med 3,1%-point pr. år og er de blandt de investorer, som handler mest, underperformer de med 10%-point pr. år!

3 Gode råd til hobbyinvestoren

Har jeg på trods af eksempler og research ikke fået dig overbevist om, at passiv investering er vejen frem?

I så fald har jeg stadig nogle værdifulde råd som forhåbentlig kan sikre, at du ikke klare dig lige så dårligt med dine investeringer i enkelte aktier som andre danske hobbyinvestorer.

Ved at følge de råd, som vi giver dig nu, skal du således ikke, at du kommer til at slå markedet. Men du kan helt sikkert forvente at klare dig bedre end naboen, som blot følger sin mavefornemmelse.

Investér maksimalt 5% af din formue i aktier som du selv udvælger

I gennemsnit underperformer danske privatinvestorer markedet med mindst 3,1%-point. Ved kun at investere 5% af din formue i aktier, som du selv udvælger og resten i passive markedsportefølje, skaber du de bedste forudsætninger for, at din formue kan vokse, samtidig med at du bevarer din hobby som aktieinvestor.

Hemmeligheden er at betragte sine egne investeringer som hvad de er: En hobby.

Lad ikke hobbyen blive dyrere end højest nødvendigt.

Vælg den billigste handelsplatform

Som du har læst tidligere i dette indlæg er omkostninger en dræber for dit afkast. Først skridt mod et bedre afkast er således at minimere sine handelsomkostninger. Dette gøres ved at vælge den billigste handelsplatform. Nedenfor kan du se en sammenligning af to af de billigste handelsplatforme i Danmark.

5/5
Nordnet Logo
5/5

Et studie fra CBS med forsker, Jesper Rangvid, i spidsen kunne vise, at de 20% af danske privatinvestorer, som havde den højeste handelsaktivitet, underperformede markedet markant mere end gennemsnittet.

Selvom du har valgt en platform med lave handelsomkostninger, bør du stadig forsøge af minimere antallet af handler.

Vær rationel og bekæmp dine menneskelige biases

Mennesket opfører sig irrationelt. Også når det kommer til noget så centralt i vores liv som penge og investering. Ved at blive bevidst om sine irrationelle handlinger, kan man træffe beslutninger på et bedre grundlag. Nedenfor vil vi fremhæve et par eksempler på de irrationelle tanker som vi ofte ser fremført af privatinvestorer.

Eksempel 1

”Jeg har solgt mit oprindelige investeringsbeløb, så nu handler jeg kun for profit”

Privatinvestor 1

Har du en aktie som er steget meget, er hele værdien ”dine penge”. Det giver ikke mening at opdele værdien i ”oprindeligt indskud” og ”profit”.

Det er irrationelt og har konsekvenser.

Mennesket har en tendens til at påtage sig en højere risiko for penge, som de er kommet til hurtigt eller har tilegnet sig uden at arbejde hårdt for dem – f.eks. på aktiemarkedet.

Uanset hvor pengene er kommet fra, er de dog alle dine og kan købe præcis de samme ting, rejser, gaver osv. Det er således komplet irrationelt at ”gamble” for penge, som man er kommet let til og du bør ikke tage en højere risiko bare fordi, du er kommet let til pengene.

Du kan bekæmpe denne tendens ved at spørge dig selv: ”Hvis jeg lige nu solgte alle mine aktier. Ville jeg så stadig synes, at virksomheden er en god investering og ville jeg købe alle de solgte aktier tilbage igen?”.

Dette spørgsmål er en hjælp til at finde det korrekte svar, som du bør følge uden at være under indflydelse af mental opdeling af indskud og gevinst. Hvis du vil læse mere om dette menneskelige bias, kan du søge på den engelske term ”mental accounting”.

Eksempel 2

”Jeg vil ikke sælge mine aktier med tab”

Privatinvestor 2

Jeg ser gang på gang personer skrive, at tabet jo først er et tab, når aktierne er solgt.

Disse personers tanke er, at hvis tabet ikke er ”realiseret”, er det jo ikke et tab endnu. Så er logikken, at en aktie potentielt bare kan beholdes til den ”går i nul”.

Det giver ikke mening. Et tab er et tab – uanset om aktierne står i dit depot eller er blevet solgt.

At holde fast i tabsgivende aktier har den konsekvens, at folk bevæger sig væk fra deres investeringsstrategi. Selvom de ikke længere ser aktien som en god investering holder de fast i den – udelukkende fordi de ikke ønsker at sælge med tab.

Men spørg dig selv: ”Hvis du ikke længere ser aktien som en attraktiv investering – hvad skulle så få den til at stige igen?”.

I den periode, hvor du holder fast i aktien med tab, kunne du potentielt have brugt pengene på at investere i en aktie med langt større potentiale. Hver eneste gang du holder fast i en dårlig investering, betyder det, at du har færre penge at lægge i de gode investeringer.

Endnu en gang kan tendensen bekæmpes ved at spørge dig selv: ”Hvis jeg lige nu solgte alle mine aktier. Ville jeg så stadig synes, at virksomheden er en god investering og ville jeg købe alle de solgte aktier tilbage igen?”.

Om du har tab eller gevinst på aktie skal ikke have nogen indflydelse på dine investeringsbeslutninger.

Der er mange andre misforståelser og irrationel adfærd blandt privatinvestorer på finansmarkederne som vi løbende kommer ind på i vores indhold her på siden.

FAQ

En aktie er et bevis på ejerskab i en virksomhed. En aktie giver dig ret til at få del i virksomhedens fremtidige overskud gennem udbytte. En aktie giver dig typisk også ret til at stemme til virksomhedens generalforsamling og således have indflydelse på virksomhedens fremtid.

Det er muligt at købe aktier hos sin egen bank efter, at du har oprettet et værdipapirdepot. På Nordiske handelsplatform, som Saxo Investor og Nordnet, er det typisk markant billigere at købe aktier og det er gratis at oprette et depot.

Her kan du se vores sammenligning af handelsplatforme.

Videnskabelige studier peger på, at hverken professionelle eller private kan skabe merafkast ved at udvælge de rigtige aktier. For at få mest muligt ud af sine investeringer bør man således blot følge markedet i stedet for at prøve at vælge de rigtige aktier.

Læs hvordan du følger markedet her.

Aktier beskattes ved salg (også kendt som realisationsprincippet). I 2020 er skattesatsen 27% af de første 55.300 kr. i gevinst og 42% af gevinster over dette beløb.

Hold dig opdateret på Skats hjemmeside her.

Videnskabelige studier peger på, at hverken professionelle eller private kan ”time” markedet. Dvs. at du får mest muligt ud af dine investeringer, hvis du har en buy-and-hold-strategi og har mindst muligt handelsaktivitet.

Share on facebook
Share on linkedin
Scroll til toppen

Få svar på dine spørgsmål i

moneytalk community