Hvad er investering?
Investering er at give afkald på værdi i dag med en forventning om at få større værdi tilbage i fremtiden.
Investering associeres ofte med økonomi. Altså at investere et beløb i kroner og øre med en forventning om, at værdien af denne investering på et tidspunkt i fremtiden vil blive forøget.
Investering er dog langt mere end økonomi. Du kan også investere i dig selv, i dit parforhold eller i dine børn. I den forbindelse betyder investering, at du giver noget af dig selv og gør en indsats for, at du selv eller andre vil blive lykkelige i fremtiden.
I denne guide vil jeg give dig en introduktion til investering fra et økonomisk perspektiv.
En introduktion til investering i øjenhøjde, hvor enhver, som har interesse i at sikre sin økonomiske fremtid, kan være med.
Hvorfor skal man investere sine penge?
Penge bliver mindre værd år efter år. Det sker fordi priser stiger. Du har måske lagt mærke til, at en liter mælk langt fra koster det samme som da du var barn. Det er heller ikke mange år siden, at 25-øren blev fjernet, fordi der simpelthen ikke var nogle ting, som kostede 25 øre mere. For kort tid siden så jeg et nyhedsindslag om den første pølsevogn i Danmark for cirka 100 år siden. Her kostede en ristet med løg selvsamme 25 øre. I fagtermer hedder disse prisstigninger inflation. Hvorfor priserne stiger er ikke vigtigt. Det vigtige er, at du ved, at det sker og at begrebet kendes som inflation.
Inflation er for mange årsagen til, at de vælger at investere. Hvis du har en opsparing, vil du jo gerne være sikker på, at du kan købe de samme ting i fremtiden som du kan i dag. Det sidste du ønsker er, at din opsparing bliver mindre værd over tid.
At penge bliver mindre værd år efter år, er dog langt fra den eneste årsag til, at man bør begynde at investere. Faktum er, at du faktisk allerede udøver en type af investering ved at have dine penge stående på bankkontoen. Denne type af investering hedder at investere i kontakter og betragtes som den mindst risikofyldte investering. Her modtager man det lavest mulige afkast – nemlig den rente som din bank betaler på en indlånskonto.
Vi er på et tidspunkt i historien, hvor indlånsrenten er negativ. Det er endnu en årsag til, at mange personer gerne vil i gang med at investere sin opsparing nu.
Risiko, tidshorisont og investering
Hverken inflation eller en negativ indlånsrente bør dog være din primære motivation for at begynde at investere.
Når du vælger at lade pengene stå i banken, er du sikker på, at der står det samme beløb +/- renteudgifter år efter år. Nøgleordet i denne sætning er, at du er sikker. At være sikker svarer til at vælge den lavest mulige risiko. Det valg har du automatisk truffet ved at investere i kontanter. Altså at lade dine penge stå på bankkontoen.
Investering i kontanter er dén type af investering som har lavest mulig risiko. Det er også grunden til, at du faktisk taber penge (efter inflation) ved at have dine penge stående i kontanter. Du betaler således for at tage den lavest mulige risiko.
Hvis du er villig til at tage en højere risiko, kan du begynde at investere i andre ting end kontanter. Det mest kendte alternativ er investering i aktier. Der findes dog mange andre ting som man kan investere i. Eksempler herpå er obligationer, ejendomme, solenergi, vindmøller og infrastruktur. Fælles for disse investeringsformer er, at de indebærer højere risiko end investering i kontanter. Som kompensation for en højere risiko bliver investorerne belønnet med et højere afkast. Det betyder dog samtidig, at de ikke kan være sikre på, at deres investering er den samme år efter år. Sådanne investeringer vil svinge i værdi. Der er samtidig en reel risiko for, at værdien af din investering i nogle perioder vil være mindre værd end dét beløb som du oprindeligt investerede.
Tidshorisontens betydning for investering
En ting er, hvor store udsving du personligt er villig til at acceptere på dine investeringer. I fagtermer kaldes dette også for din risikoprofil. Nogle personer er fra naturens side tilbøjelig til at løbe højere risici, mens andre vil have svært ved at sove om natten velvidende, at ens investering kan være faldet i værdi.
Den personlige risikoprofil skal man dog – fra et teoretisk investeringsperspektiv – så vidt muligt ligge på hylden. Det er dog værd at pointere, at risikofyldte investeringer aldrig må blive årsag til store bekymringer i hverdagen og f.eks. føre til søvnløse nætter. Men her stopper de personlige præferencer også, hvis man tager de rationelle briller på. Langt vigtigere for sammensætningen af dine investeringer, er nemlig din tidshorisont.
Høj risiko betyder store udsving. Men selvsamme udsving har vist sig at stabilisere sig over tid. Under finanskrisen faldt nogle aktiemarkeder f.eks. mere end 50%. Men i årene efter så vi samtidig stigninger i samme størrelsesorden. Historisk har disse udsving altid udjævnet hinanden og har resulteret i et historisk afkast på aktier på 9,19% pr. år. siden 1871.
Hvad betyder det?
Det betyder, at hvis du har en lang tidshorisont, har du tiden til, at store udsving kan udjævne hinanden. Du har tiden til, at dit afkast bliver sikkert og du forventeligt kan opnå 9,19% i afkast pr. år på aktier.
Hvad er den bedste investering?
Hvis du har læst og forstået mit blogindlæg indtil dette punkt, vil du også være i stand til at svare på følgende spørgsmål.
Hvad er den bedste investering?
Den bedste investering handler nemlig kun om én ting. Nemlig hvor lang tid du kan undvære dine penge. Og som resultat heraf, hvor høj risiko du er i stand til at tage med din opsparing.
Hvordan kommer jeg i gang med investering?
Den letteste metode til at komme i gang med investering er ved investering i aktier. Netop denne disciplin kan du læse et helt blogindlæg om lige her. Her kommer jeg ind på, om det kan betale sig at udvælge enkelte aktier eller om man i stedet skal lade f.eks. banken varetage sine investeringer. Det viser sig rent faktisk, at den bedste investering er ingen af delene, men det vil jeg lade dig læse mere om her.
Investering i aktier for begyndere: Dén guide jeg selv manglede for 10 år siden
Du kan også læse videre her på siden, hvor jeg vil dykke lidt dybere ned i de forskellige investeringstyper og se på, hvordan f.eks. pensionsselskaber bruger en kombination af disse til at skabe det optimale afkast.
Hvilken investering giver det højeste afkast?
Nedenfor har jeg indsat et overblik over afkastforventninger for forskellige aktivklasser. Disse forventninger er udarbejdet af Rådet for Afkastforventninger og er netop de forventninger som professionelle investorer som banker og pensionskasser baserer deres investeringer på.
Det kan ses, at aktivklasser med højt forventet afkast også har den højeste standardafvigelse. Standardafvigelsen er indenfor investering et mål for risiko. Det betyder i virkeligheden udsving. Så des højere forventet afkast, des højere forventede udsving vil der også være forbundet hermed.
Vores pointe fra tidligere understreges således tydeligt. Aktier er en af de aktivklasser med højest forventet afkast. Samtidig kan man dog se, at det også er en af de aktivklasser, som har de højeste forventede udsving.
Det risikojusterede afkast
Den opmærksomme læser vil nu tænke, om man så ikke bare kan se på de to tal relativt til hinanden. Altså dividere den forventede afkast med standardafvigelsen og herefter vælge den aktivklasse som scorer højest.
Det er faktisk allerede én ting indenfor investeringsteori. Netop dét tal som du vil få ud af denne øvelse minder meget om det vi i fagtermer kalder for sharpe ratioen. Det er et mål for risikojusteret afkast og er i bund og grund dét afkast som mange professionelle investorer sigter efter. Deres ultimate mål er at levere det højeste risikojusterede afkast. Altså det højeste afkast målt i forhold til de udsving, der har været undervejs.
Men for os privatinvestorer er dét ikke altid den bedste investering. Faktum er nemlig, at vi, ved at bruge denne metode, opnår et lavere afkast, end vi ellers kunne have fået ved f.eks. at investere alle vores penge i aktier. Det er rigtigt, at vi også løber en højere risiko ved aktieinvestering. Men nogle gange er det også helt okay.
Sådan investerer du som din pensionskasse
Du har måske set på investeringerne på din pensionsopsparing og undret dig over, hvorfor der både indgår obligationer, aktier og andre typer af investeringer. Forklaringen på dette er faktisk netop dét begreb som vi introducerede i sidste afsnit: Risikojusteret afkast.
Forskellige investeringstyper har nemlig en tendens til ikke at give et positivt afkast i de samme perioder. Når aktier f.eks. stiger har obligationer en tendens til at falde og vice versa. Det betyder, at hvis vi sammensætter en portefølje med både obligationer og aktier, vil vi på lang sigt kunne forvente det forventede afkast på obligationer og aktier fra Rådet for Afkastforventninger som vist i tabellen.
Vi kan dog ikke forvente de samme udsving undervejs. Eftersom obligationer falder når aktier stiger og omvendt, vil vores samlede portefølje ikke have de samme udsving, som hvis vi bare havde valgt en portefølje med enten 100% aktier eller 100% obligationer. Vi kan således opnå et højere forventet risikojusteret afkast ved at sprede risikoen på vores investeringer. I investeringstermer er går risikospredning også under navnet diversificering. Diversificering er en disciplin som danske investorer er meget dårlige til at drage fordel af. Det kan du læse mere om i følgende blogindlæg.
Som afslutning på dette indlæg har jeg nedenfor samlet nogle af de spørgsmål som jeg ofte får stillet fra nye investorer.
FAQ
Investering er for alle – uanset størrelsen på din formue. Det som afgør, hvilket investering som er rigtig for dig, er din risikoprofil og tidshorisont.
Den bedste investering kommer an på din risikoprofil og tidshorisont. Aktier er en af de aktivklasser som har det højeste forventede afkast, men samtidig de største udsving.
Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 professionelle investorer, herunder banker, ikke formår at slå markedsafkastet på f.eks. aktier. Det betyder, at statistikken peger på, at du ikke bør få hjælp af banken, men i stedet bør følge markedet med passive investeringsforeninger.
Den letteste måde at komme i gang med investering er ved at købe en investeringsforening. Det eneste som du skal gøre op med dig selv før du investerer er, hvor lang du kan undvære dine penge og hvor store udsving du kan acceptere undervejs.
