Køb aktier: Hvor er det billigst at købe aktier?

Køb aktier

Denne artikel kan indeholde annoncelinks. Læs mere her.

Hvilken bank har den laveste kurtage på aktier? Det er et spørgsmål som jeg ofte får stillet.

Af den grund har jeg udarbejdet en detaljeret sammenligningen af kurtagesatserne på aktiehandel for Saxoinvestor, Nordnet, Nordea, Danske Bank og Jyske Bank.

Indholdsfortegnelse

Hvor er det billigst at købe aktier?

Køb aktier - her er det billigst

Jeg vidste på forhånd godt, at Saxoinvestor havde den laveste minimumskurtage fra deres egen sammenligning, som du kan se på deres website her.

Det viser sig dog, at Saxoinvestor generelt også har de laveste procentvise kurtagesatser på køb af aktier. I hvert fald, hvis man ikke kun er interesseret i at handle med danske aktier.

Sådan køber du din første aktie i 3 trin

  • Trin 1: Hvad er et værdipapirdepot?
  • Trin 2: Sådan opretter du et værdipapirdepot
  • Trin 3: Sådan køber du en aktie

Trin 1: Hvad er et værdipapirdepot?

For at købe en aktie skal du oprette et værdipapirdepot hos en bank. Det kan enten være din nuværende bank eller en investeringsbank såsom Saxo Bank.

Fra vores sammenligning ovenfor, kan du se, at investeringsbankerne har de laveste handelsomkostninger. Af netop den grund, har jeg selv valgt at oprette mit depot hos Saxoinvestor.

Trin 2: Sådan opretter du et depot (Eksempel: Saxoinvestor)

  1. Gå til Saxoinvestor her
  2. Klik på ”Åbn konto”
  3. Klik på ”Opret din konto med NemID”
  4. Log ind og færdiggør din oprettelse

Trin 3: Sådan køber du en aktie (Eksempel: Vestas A/S, Saxoinvestor)

  1. Log ind på Saxoinvestor her
  2. Søg på aktien
  3. Vælg den rigtige aktie (Se uddybning nedenfor)
  4. Klik på ”HANDL”
  5. Vælg det rigtige depot (Kun relevant, hvis du har flere depoter)
  6. Vælg ordretype (Se uddybning nedenfor)
  7. Vælg antal aktier
  8. Klik på ”KØB”
  9. Klik på ”BEKRÆFT

Spørgsmål og svar til køb af aktier på Saxoinvestor

1. Når jeg søger på f.eks. Vestas dukker der flere resultater op i søgefeltet – hvilken aktie er den rigtige?

Når du søger efter en aktie på Saxoinvestor, er det vigtigt at vælge den rigtige. Årsagen til, at der ofte vil dukke flere resultater op er:

1) at aktien er noteret på flere børser eller,

2) at virksomheden også har udstedt noterede obligationer.

Hvis aktien er dansk, er det billigst at købe aktien på den danske børs. Dvs. at du skal kigge efter det danske flag i søgeresultatet. Hvis aktien er udenlandsk går jeg typisk efter det land, hvor selskabet har hovedsæde. Det er nemlig typisk på børsen i dette land, hvor handlen med selvsamme aktie vil være størst. Høj volumen i handlen resulterer typisk i mindre forskel mellem købs- og salgspris til gavn for dig som investor.

Virksomheder kan også udstede obligationer. Virksomhedsobligationer kan også være en fin investering, men hvis du vil være sikker på, at du køber aktien, skal du på Saxoinvestor se efter, om der står “EQ” til venstre i søgningen og “Aktie” til højre i søgningen. “EQ” står for “Equity” og betyder “aktie”.

2. Hvad er forskellen på markedsordre og limit-ordre?

Hvis du vælger markedsordre vil banken købe den valgte aktie til markedskursen.

Hvis du vælger limit-ordre, får du mulighed for selv at definere den kurs, hvor du gerne vil købe aktien. Ordren vil blive eksekveret, hvis markedskursen er lavere eller lig med din definerede købskurs. Du vil altid købe aktien til markedskurs, selvom din limit-ordre er sat til en højere kurs.

Dette skal du vide, før du køber din første aktie

I denne del kan du blive klogere på, hvad du skal vide, før du køber din første aktie. Her besvarer jeg nogle af de spørgsmål som jeg ofte får fra nye investorer, der skal til at købe sin første aktie.

Hvad er en aktie?

En aktie er en ejerandel i en virksomhed. Når du køber en aktie, køber du en andel af en virksomhed. Denne ejerandel giver dig ret til at deltage på virksomhedens generalforsamling og få del i dét udbytte som udloddes til aktionærer.

Skal jeg vente med at købe aktier til de falder?

Time in the market beats timing the market.

Dette citat betyder, at det er bedre at være i markedet end at forsøge at “time” markedet. Du kan aldrig vide, om aktiemarkedet fortsætter med at stige fra det nuværende niveau. Ved at forsøge at vente med at købe til aktiekurserne er faldet, risikerer du, at stå af toget, mens det bare fortsætter med at buldre derudaf.

Mange professionelle investorer har forsøgt at “time” markedet. De fleste uden held. Det kan du læse mere om i følgende indlæg.

Hvor mange penge skal jeg forvente at tjene på køb af aktier?

Aktiemarkederne er historisk steget ca. 9% pr. år. Det er ikke realistisk at forvente et afkast højere end dette niveau. Læs mere i følgende indlæg.

Hvor meget skal jeg minimum købe aktier for?

Minimumskurtagen hos Saxoinvestor er 14 kr. Dvs. at du skal betale 14 kr. ved køb og 14 kr. ved salg af en aktie – i alt 28 kr. Hvis du f.eks. køber aktier for 100 kr., betyder det, at aktien skal stige 28% før gevinsten dækker dine handelsomkostninger. Med et forventet afkast på 9% pr. år, ville jeg ikke stille mig tilfreds med, at jeg først begyndte at tjene penge på aktien efter ca. 3 år.

Så for at besvare spørgsmålet. Spørg dig selv: Hvornår ville du være tilfreds? Hvor mange år synes du der skal gå, før du begynder at tjene penge på dine aktier efter handelsomkostninger?

Hvilke aktier er bedst at købe?

Undersøgelser viser faktisk, at der ikke er nogle aktier som er “bedst”. Den optimale strategi er passiv investering og den kan du læse mere om i følgende indlæg.

Hvor mange aktier skal jeg købe?

Professor i Finansiering ved CBS, Jesper Rangvid, har i en undersøgelse vist, at der skal 50 forskellige aktier til for at din portefølje opnår de fulde fordele ved risikospredning. Læs mere i følgende indlæg. 

Lær mere om aktier

I min guide “Aktier for begyndere” har jeg forsøgt at samle alt den viden, som jeg har tilegnet mig gennem de seneste 10 år. Hvis du vil lære mere om aktier, vil jeg helt klart anbefale dig at fortsætte læsningen her:

FAQ

En aktie er en ejerandel i en virksomhed. Når du køber en aktie, køber du en andel af en virksomhed. Denne ejerandel giver dig ret til at deltage på virksomhedens generalforsamling og få del i dét udbytte som udloddes til aktionærer.

For at købe en aktie skal du oprettet et værdipapirdepot i banken. Herefter kan du købe aktier i din netbank. Se vores trin-for-trin guide til køb af aktier her.

Saxoinvestor er det billigste sted at købe aktier. Kurtagen er 0,1% (min. 14 kr.) for køb af danske aktier.

Hos Saxoinvestor koster det 0,1% (min 14 kr.) at købe danske aktier.

Ja, kurtage betales både ved køb og salg af aktier. Hvis kurtagen er 14 kr., betyder det, at du både skal betale 14 kr. ved køb og 14 kr. ved salg. I alt 28 kr.

Del på facebook
Del på linkedin
Scroll til toppen

Vil du se mine investeringer? 📈

Jeg har valgt at dele, hvordan jeg personligt har investeret 100.000 kr. og hvor meget jeg forventer i afkast.

Send mig listen med det samme

Kender du din risikoprofil?

For høj risiko kan medføre markante tab i krisetider.
For lav risiko kan medføre tabt afkast.

Test gratis på 5 min.