Hvad er en realistisk forventning til afkastet på mine aktier?

Forventet afkast aktier

Du har sandsynligvis set personer vise høje afkast på flere hundrede procent. Måske har det fået dig til at spekulere over, om du også kan generere så høje afkast eller i det mindste komme i nærheden af dette niveau.

Det kan også være, at du på en enkelt dag har lavet en hurtig handel, som tjente dig et par procenter og på det grundlag tænker, at du sagtens kan gøre dette en eller to gange om ugen.

Så… hvor meget kan man tjene på aktier? (realistisk set).

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad en realistisk forventning til afkastet på aktier er og hvilken risiko, der er forbundet med investering i aktier.

Historisk afkast på aktier

Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidigt afkast. Men når det kommer til forventet afkast på aktier, er det historiske markedsafkast ofte vores bedste bud i relation til, hvordan fremtiden vil udforme sig.

Når man skal se nærmere på det historiske markedsafkast på aktier, er S&P 500 den reference, som ofte bliver anvendt. Det skyldes, at S&P 500 udgør ca. 40% af den samlede værdi af det globale aktiemarked. Derudover er det samtidig ét af de markeder, hvor vi har den længste periode med historisk data.

I perioden 1871 til 2019 har S&P 500 givet et gennemsnitligt afkast på 9,19% pr. år. Medregner vi inflation, har det reelle gennemsnitlige afkast været 7,0% pr. år.

Et afkast på 7.0% pr. år svarer omtrent til, at din investering fordobles hvert tiende år.

Eksempel: Tidshorisont på 10 år

Du investerer 10.000 kr. i år 0.

Efter 10 år kan du forvente, at depotværdien nu er steget til ca. 23.500 kr.

Priserne er imidlertid også steget.

Den reelle værdi af dit depot er således ikke 23.500 kr., men snarere 20.000 kr.

Eksempel: Køb en øl mindre som 20-årig

Lad os nu se, hvilken effekt renters rente kan have på en endnu længere tidshorisont.

Lad os forestille os, at du køber én øl mindre som 20-årig.

Dette medfører en besparelse på 50 kr. som du vælger at investere.

Nu venter vi 50 år.

Du er nu 70 år og skal til at gå på pension.

Dine 50 kr. er nu blevet til 4.056 kr.

Priserne er imidlertid også steget markant.

Den reelle værdi af din besparelse er således ikke 4.056 kr., men snarere 1.472 kr.

Historisk risiko på aktier

Nu har vi set nærmere på det historiske afkast på aktier. I relation hertil er det også relevant at se på, hvor stor risiko man løber, hvis man investerer i aktier. Til at undersøge risikoen vil vi i denne artikel bruge konceptet maximum drawdown (MDD). MDD betegner det største historiske relative fald. Dvs. det fald, hvor der procentuelt har været størst forskel mellem top og bund.

Lad os tage udgangspunkt i S&P 500 igen. Det største fald, som nogensinde er forekommet for dette aktieindeks, var efter krisen i 1929. Fra august 1929 og 34 måneder frem formåede S&P 500 at falde med hele 86%!

Sidenhen er viden om investering i høj grad forøget. Særligt blandt professionelle investorer, der udgør størstedelen af markedet og således har størst indflydelse på dets bevægelser. Mere viden om investering reducerer formodentlig risikoen for, at de samme fejl bliver begået igen. Dette indikerer således, at vi ikke fremadrettet skal acceptere, at helt så store fald kan forekomme. Udover mere viden om investering, er der fra statslig side også indsat en lang række af sikkerhedsforanstaltninger. Disse må også formodes at reducere sandsynligheden for, at fremtidige kriser bliver lige så alvorlige for aktiemarkedet som i 1929.

Lad os nu se nærmere på de største fald for S&P 500 i perioder, hvor markederne i højere grad minder om de forhold, som vi er underlagt i moderne tid. De største fald er i moderne tid forekommet under finanskrisen fra 2007 til 2009 og som følge af IT-boblen i perioden 2000 til 2002.

Fra oktober 2007 til september 2009 faldt S&P 500 med 56,8%.

Fra marts 2000 til september 2002 faldt S&P 500 med 49,2%.

Det er de største fald for S&P 500 i moderne tid og vi skal helt tilbage til tiden under 2. verdenskrig før disse fald bliver overgået.

Hvad betyder det for min egen portefølje?

Undersøgelser viser, at hverken professionelle eller ikke-professionelle investorer formår at slå aktiemarkedet på lang sigt. Af den grund er en realistisk forventning til afkastet på aktier det afkast, som kan opnås ved blot at følge aktiemarkedet passivt. Med udgangspunkt i S&P 500 er dette niveau 9% om året og efter inflation 7% om året.

Når du investerer i aktier, skal du være indforstået med, at din portefølje i krisetider kan falde med op til 56,8% som set i perioden 2007 til 2009. Hvis du kun har få aktier og stor koncentration i specifikke sektorer eller geografiske lokationer, vil din risiko stige, da du mister den positive effekt fra diversificering. Hvis din risiko forøges, betyder det, at maximum drawdown (MDD) stiger. Benytter du gearing til at påtage dig yderligere risiko, vil du se, at MDD hurtigt overstiger 100%. MDD>100% betyder, at du i krisesituationer risikerer at blive tvunget ud af dine positioner og således taber alle dine investerede midler.

Hører du folk påstå, at de kan skabe afkast på langt over 9% om året, er det fordi, de påtager sig en markant højere risiko end aktiemarkedet. Lad os tage udgangspunkt i en person som forventer et afkast på 18% om året (2x afkastet på aktiemarkedet). For at dette skal kunne lade sig gøre, fordobles risikoen også. MDD for aktiemarkedet er 56,8% og for en portefølje med den dobbelte risiko vil MDD blive 113,6%. Det betyder, at du i et krisescenarie vil tabe alle dine investerede midler. Rent praktisk vil denne form for forøget risiko blive taget gennem gearing. Hvis du ikke kan stille ny kapital til rådighed, vil banken sælge dine positioner for dig og du vil således aldrig have mulighed for at genvinde det tabte.

Pointe: Du bør ikke forvente et afkast på aktier på mere end 9% om året. Tager du en højere risiko end aktiemarkedet, skal du være opmærksom på, at der ikke skal særlig meget til, før du når MDD>100% og risikerer at blive tvunget ud af dine positioner i krisetider.

Gearing er dog ikke kun dårligt. Gearing er et redskab, ofte anvendt af professionelle investorer, til at påtage sig en højere risiko under kontrollerede forhold. I dette indlæg kan du læse mere om, hvorfor gearing ikke kun er en dårlig ting og hvordan de fleste af os ubevidst gearer vores investeringer.

  • Forfatter
  • del på
Share on facebook
Share on linkedin
  • relaterede artikler
Scroll til toppen

Få svar på dine spørgsmål i

moneytalk community